OBS Grundet travlhed tages der pt ikke nye sager ind
Mit navn er Heidi Bredtved. Jeg har 24 års erfaring som socialrådgiver fra primært arbejde i jobcentre samt 8 år i Tryg forsikring. Siden 2022 har jeg arbejdet som selvstændig socialrådgiver. Jeg har kontor i Taastrup – Storkøbenhavn
Jeg tilbyder privat socialrådgiverhjælp til:
Jeg har lavet Socialrådgiverhjælp, fordi jeg oplever at flere med en sag i jobcentret, har brug for kompetent og uvildig socialrådgiverhjælp, der hvor sagen er gået skævt.
Det er eksempelvis sager, hvor man ikke føler sig hørt, hvor der ikke er givet korrekt afslag på ansøgninger, hvor der er dårligt samarbejde med sagsbehandler eller hvor jobcentersagen står stille af forskellige årsager.
Jeg hjælper dig med at forstå reglerne, skabe fremdrift i sagen samt sikre, at du får den korrekte hjælp.
Min rådgivning kan være betalt af dig selv som privatperson. Den kan også være betalt af din virksomhed, fagforening eller dit forsikringsselskab.
Jeg kan sikre, at du kommer godt og trygt igennem dit jobcenterforløb og sørge for, at du får det, du har krav på.
Det kan være svært pludseligt at være sygemeldt fra sit arbejde og skulle gå til møder i jobcentret. Heldigvis oplever langt de fleste en god og kompetent rådgivning fra landets jobcentre. Dog er der i visse jobcentre mangel på uddannede socialrådgivere eller en al for stor sagsbyrde, hvilket kan betyde, at selv den bedste sagsbehandler kan have svært ved at følge lovgivningen.
Med mine 24 års erfaring indenfor beskæftigelsesområdet i både privat og offentlig regi, kan jeg som privat socialrådgiver hjælpe dig med din jobcentersag. Jeg kan hjælpe dig med sparring inden dit møde i jobcentret eller jeg kan tage med dig som bisidder. Jeg kan hjælpe dig med, at din sag kommer godt fra start i jobcentret.
Jeg kan hjælpe dig med at kigge på afgørelser fra jobcentret samt støtte dig i parthøringsskrivelser eller anker. Er dine sygedagpenge varslet med ophør, og kan der eventuelt være tale om forlængelse fremfor jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse? Er afgørelsen korrekt?
Har din sag vedrørende fleksjob eller førtidspension cyklet rundt i systemet i flere år uden der er sket det store?
Skal du have ansøgt om seniorpension inden lovgivningen måske ændres?
Kontakt mig for en uforpligtende samtale.
Hvad kan jeg ikke hjælpe dig med:
Jeg går ikke aktivt ind i beregninger i din ydelsessag, herunder vurdering af private forsikrings- og pensionsordninger versus sociale ydelser. Ej heller beregninger om tabt arbejdsfortjeneste via serviceloven.
Den røde tråd gennem min karriere har været at hjælpe mennesker med kortere eller længerevarende sygemelding tilbage på arbejdsmarkedet.
Jeg har beskæftiget mig med de handicapkompenserende ordninger, som åbner op for rigtig mange muligheder for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, hvis man har begrænsninger i arbejdsevnen.
Der hvor arbejdsevnen er varigt nedsat eller ophørt, har jeg set det som min fornemmeste opgave at få sagen hjulpet hurtigt igennem en effektiv og brugbar afklaring og over på enten fleksjob eller førtidspension. Ingen har godt af at sidde fast i et system længere tid end nødvendigt.
Med min faglige baggrund har jeg som privat socialrådgiver de bedste forudsætninger for at hjælpe dig i din jobcentersag, og give dig et overblik over de muligheder du har. Jeg er ærlig og direkte i min kontakt, og jeg vil give dig min klare faglige vurdering, som forhåbentlig kan medvirke til at give dig ro i maven igen.
Se mit CV fra LinkedIn her
Professionel og uvildig rådgivning
22 års erfaring i at rådgive mennesker med nedsat arbejdsevne.
Jeg hjælper dig med at få overblik i din sag
Her står du nu
Rådgivning i et sprog du forstår
Vi laver en plan
Hvad mangler i din sag?
Hvilke oplysninger har vi brug for?
Vi sikrer at:
Din sag kommer på rette spor
Du får det du har krav på
Du kommer videre på den bedste måde
Copyright © Socialrådgiverhjælp v/Heidi Bredtved, Alt materiale på hjemmesiden tilhører Heidi Bredtved, CVR: DK43589210
Designet af Christian Troelsen, www.trollemedia.dk